Den kryptiske koncertoverskrift dækker over to meget forskellige værker af W. A. Mozart: 2.Sats af klaverkoncert nr. 21, kendt som ”Elvira Madigan” og en mere ukendt fantasi i f-mol for mekanisk spilleur, som var højeste mode blandt det fine borgersskab i Wien på Mozarts tid. Orglet vil både agere ”Orkester” i ”Elvira-Madigan” koncerten og senere lægge både orgelbænk og orgelpiber til finurlig firhændigt orgelmusik.
Koncerten søndag d. 4. oktober i Vestervang Kirke byder desuden på en stor sonate for klaver og orgel af den nulevende canadiske komponist Denis Bédard. Senere følger endnu et stykke wienerklassik for fire hændigt orgel. Endelig et solostykke for klaver af George Gershwin.
Medvirkende er Tine Fenger, klaver & orgel og Søren Rasmussen, orgel
Tine Fenger er både kandidat i klaver og orgel fra Det jyske Musikkonservatorium. Hun er tidligere rektor ved Vestervig Kirkemusikskole, og i skrivende stund afslutter hun sine teologiske studier fra Aarhus universitet m.h.p. ansættelse som præst i Den danske Folkekirke.
Efter sin tid som rektor ved Vestervig kirkemusikskole har Tine Fenger foruden teologistudierne ved Aarhus Universitet været ansat som organist ved Sunds kirke nord for Herning.
senest redigeret: Tuesday 01-Jul-25 08:31:35
