Julekoncert


I år byder Vestervang Kirke på en julekoncert med egne og velkendte kræfter bestående af sopran Julie MeeRa, baryton Piet Larsen og oboist Freja Arendt, som sammen med organist Morten Poulsen vil spille julen ind med en buket af kendte og elskede værker fra bla. barok-repertoiret.
Koncerten d. 21. december kl. 16 vil byde på satser af bl.a. Bach og Händel fra deres berømte oratorier, og mon ikke der også indsniger sig mere nutidige toner i koncerten, som for alvor vil sætte stemningen op imod julen.
Julie og Piet er ud over deres øvrige professionelle karrierer som sangere fast ingrediens i kirkens dygtige søndagskor. Freja Arendt er bosat i Oslo, og spiller freelance med de store orkestre her og andre steder i Norden.
Der er gratis adgang til koncerten, og kirken byder efterfølgende på et glas.




senest redigeret: Tuesday 19-Apr-16 12:42:44
Breaking news:

Vi ændrer den måde, kirkebladet bliver produceret og distribueret på. Derfor skal alle, der ønsker at modtage bladet fremover, tilmelde sig.



Nyheder






Hør Meta og Beate fortælle om kirkens baggrund og tilblivelse.

Se filmen her.