Koncerter i efteråret


Koncerter i efteråret

Nu kan vi endelig genoptage koncerter i kirken for fuldt tryk og derefter er efterårets koncertrække omfattende!

Skulle der bliver genindført restriktioner følger vi dem naturligvis og informerer på hjemmeside, mailing lister og facebook. Men vi tror og håber, at vi endelig kan mødes til dejlig musik uden forhindringer!

 


Søndag d. 29. august kl. 16.00

Lykkedag

Juliane Preislers fortælling om en midald­rende mands rejse i minder og følelser. Man hører om samfundets syn på hans måde at tackle det hele på.

Matti Borg har komponeret en sangcyklus, der rummer præg af klassisk musik, folke­toner og visesang.

Musikerne er: Matias Seibæk (slagtøj), Allan Sjølin (guitar) og Charlotte Andersson (sang og saxofon).

 


Søndag d. 5. september kl. 16.00

Schubert og Stuckenberg

Uropførelse af Morten Poulsens sangcyklus over det smukkeste udvalg af Viggo Stuckenbergs billedrige naturdigte – og opførelse af Franz Schuberts elskede kammer­musikalske juvel, »Der Hirt auf dem Felsen«, med sopran Ilia Swainson, August Finkas på klarinet og Morten Poulsen på klaver.

Fælles for Schubert og Stuckenberg er deres brug af naturen til at beskrive sindsstemninger og lindre sjælekvaler. Hyrden hos Schubert spejler sin ensomhed og længsel i de barske bjerge og får fornyet håb og styrke gennem foråret, der giver ham glæde og styrke til at vandre den lange vej hjem. Musikken forstærker og fortætter følelserne i samspillet mellem sopran, kla­rinet og klaver.

Morten Poulsen har i de små øjebliksbilleder ladet sig inspirere af en stemning eller sindstilstand lige som bl.a. Schubert og Schumann i deres lieder, men også andre og nyere komponister, har gjort det til en både tilgængelig og elsket satsform.

 


Søndag d. 19. september kl. 16.00

Cecilia Lindwall og Felix

Ensemble Felix, kirkens husensemble, har hos kirkens organist bestilt et arrangement af de fire monumentale sange kaldet Vier Letzte Lieder af Richard Strauss. Det er en meget central sangcyklus i den senromantiske lied-tradition og er oprindeligt skrevet for et meget stort orkester. Det bliver spændende at høre dem udsat for den mindre (men velfungerende) besætning, som Felix stiller med. Solist er Cecilia Lindwall, og ensemblet vil udover Strauss spille Koppels decet og satser af Edvard Grieg.

 


Søndag d. 10. oktober kl. 19.30

(bemærk tidspunkt!)

»En aften med Puccini«

Vi har nu den store fornøjelse at invitere Jer til en aften i operaens tegn, med en af genrens mest elskede komponister, Giacomo Puccini!

Der er tale om en blanding mellem en koncert og en formidlende forestilling, hvor nogle af Danmarks (og Sveriges) bedste, unge sangere fører publikum igennem en fortælling om Puccinis liv, med indspark til hvordan hans egne tragedier blev inspirationsgrundlag for de historier, som han i dag er så kendt og elsket for.

Dette er en aften for dem, der allerede kender komponisten, men der er bestemt også en stor mulighed til dem, der ikke ved så meget om Puccini eller om hans musik til, helt gratis og uforpligtende, at stifte bekendtskab med Puccini og operagenren.

Det hele understøttes af de fantastiske sangere, der også vil agere som fortællere, og på bedste pædagogiske vis fører publikum igennem Puccinis liv og musik.

Forestillingen varer lidt under 2 timer inkl. en pause, hvor kirken vil byde på et glas vin.


Medvirkende er bl.a. sopran Julie MeeRa Albertsen, tenor Andreas Warden-Bigom og baryton Richard Låås. Musikken akkompagneres på kirkens Bösendorfer-flygel.

 


Søndag d. 24. oktober kl. 16

Efterårsjazz med 2x von Bülow

Med denne duo kan du opleve mor og søn i unikt og smukt sammenspil. Hver især er de fremragende musikere. Sammen leverer de et sjældent nærvær i deres til tider næsten telepatiske spil.

Med et kunstnerisk højt niveau og evigt fokus på at fange nuet og intensiteten i rummet griber Pelle og Christina publikum om hjertet med deres formidling af jazzens sangskat – også kendt som »The Great American Songbook«, blandet med melodier fra store brasilianske komponister som Tom Jobim og Ary Barroso.

Christina von Bülow er en internationalt anerkendt saxofonist, der igennem snart 30 års karriere har glædet jazzlyttere med sit lyriske og hjertevarme spil.

Begejstringen for jazzen har Pelle von Bülow taget til sig, og han har igennem de senere år sat sit eget umiskendelige præg på den danske jazzscene som en såvel fremragende solist som stærk akkompagnatør. Pelle modtog i 2020 den fine anerkendelse at være første modtager af Tivolis Jazzpris.

I november 2020 optrådte Pelle og Christina sammen til Danish Music Awards med nummeret »Still Love You So«.

Christina von Bülow - saxofon

Pelle von Bülow - guitar


Søndag d. 7. november kl. 16

Klarinetkvartet og Baryton

Helge Lomholt har arrangeret den stemningsfulde sangcyklus Songs of Travel af Vaughan Williams for klarinetkvartet, og der spilles desuden værker af Haydn og Francaix. Solist er baryton Piet Larsen og desuden medvirker Morten Poulsen på klaver.

Helge Lomholt har arrangeret den stemningsfulde sangcyklus Songs of Travel af Vaughan Williams for klarinetkvartet, og der spilles desuden værker af Haydn og Francaix. Solist er baryton Piet Larsen og desuden medvirker Morten Poulsen på klaver.

 


Søndag d. 28. november kl. 16

Koncert med Kolorit

Vokalgruppen Kolorit og dirigenten Niels Græsholm tager foråret i hånden og præsenterer farverig og hjertevarm musik med rødder i den nordiske folkevisetradition og i latinamerikansk musik fra det meste af det store kontinent.

Og folkemusik i jazz- og folketone hænger på forunderlig vis sammen med rytmerne fra en mangfoldighed af danseformer i de tidløse tekster fra helt forskellige kulturer på hver side af et ocean.

Sidste år fejrede Kolorit 30 års jubilæum under ledelse af Niels Græsholm - og den lange rejse har ført vidt omkring i et usædvanligt og udfordrende repertoire, til hundredevis af koncerter, til turneer på flere kontinenter og til 1. priser ved en række internationale korkonkurrencer.

 


Søndag d. 12. december kl. 16

Julekoncert med sang og trut

Allerede nu vil det være en god idé at lægge årets julekoncert i kalenderen!

Vi byder på stemningsfuld og festlig eftermiddag med Julie MeeRa, sopran, Jeppe Lindberg, solotrompetist i Det Kgl. Kapel og Piet Larsen, baryton, akkompagneret af Morten Poulsen på klaver og orgel. Værker af Bach og Händel og naturligvis en masse julemusik.

 




senest redigeret: tirsdag 01-dec-20 10:24:39