Børnegudstjeneste den 22. november 2020


Børnegudstjeneste søndag den 22. november kl. 13:00

 

 

 

 

Vi skal denne gang høre Abrahams historie fra Det gamle Testamente.

Abraham ønskede sig så brændende et barn at han i tro på Guds løfte forlod alt for at få sin egen familie.

 

Vi ser også frem mod jul og hører om, hvordan Gud til sidst fik en søn, så at alle mennesker i verden kunne blive til en stor familie eller til Guds børn og brødre og søstre til Jesus.

 

Pige- og spirekorene synger til Børne-advents-gudstjenesten.

 

Børn og voksne vil sammen synge den gamle salmeklassiker ”Dybt hælder året i sin gang”, men også de nye salmer: ”Det første lys ordet tændt af Gud” og ”Gå i mørket med lyset”. Derudover vil pigekoret som motet fremføre ”Decemberbøn”.

 


Efter børnegudstjenesten er der hyggeligt samvær for store og små. Man vil kunne lave flotte og kreative adventsdekorationer ud af genbrugs- og naturmaterialer, som kirketjener Emil Jensen har samlet over længere tid, og der vil blive serveret æbleskiver og varm kakao og kaffe. Kirken vil sørge for at minimere risikoen for spredning af coronavirus ved at deltagerne i det kreative værksted ikke rører ved de samme materialer og ved at portionsanrette, hvad der fortæres.

 

Under børnegudstjenesten overholder vi naturligvis de gældende Corona-krav, se https://www.vestervangkirke.dk/news/406/16/G%C3%A6ldende-coronaregler-NYT . Børn under 12 år er undtaget fra kravet om mundbind i folkekirken.

 

Arrangementet slutter kl. 15.00. 

 

 

VEL MØDT!

 

Troels Bak Stensgaard   og Emil Jensen




senest redigeret: mandag 06-feb-17 17:51:56
Breaking news:

Gælder pr. 23. november 2020

 


Nyheder

Tirsdag den 15. december, kl. 16:00 - 17:30



Menighedsrådsvalget den 15. september 2020