"Det bedste af begge verdener"
Med fødderne meget solidt plantet i det danske musiklandskab har solotrompetist fra Det Kgl. Kapel, Jeppe Lindberg Nielsen, basunist Lars Hastrup og ikke mindst sopran Julie MeeRa Albertsen en lang række koncerter med det klassiske repertoire bag sig. Men med en samtidig nysgerrighed og et umiddelbart talent for det mere populære repertoire, vil de sammen med kirkens organist, Morten Poulsen, og under navnet Rhodon-kvartetten give en ”dobbeltkoncert”, der starter i kirken med et program bestående af mere traditionelle satser, og efter en kort pause byder på en buket fra jazz-, vise- og musical-repertoiret, som kan nydes over et glas i lokalet bag kirkerummet.
Mange satser vil være specielt arrangeret, eller komponeret, til netop denne koncert og dette ensemble, og der venter uden tvivl en stor oplevelse denne eftermiddag med ”det bedste af begge verdener”.
Der er gratis adgang til kirkens koncerter medmindre andet er angivet.
Efter koncerten bydes der på et glas vin i kirkens menighedslokaler.
senest redigeret: Tuesday 19-Apr-16 12:42:44