Studiekreds om Bjergprædikenen


Bjergprædikenen af C. W. Eckersberg, 1834                    Vor Frue Kirke, Nyborg

 

 

»Den bibelske tekst, jeg har læst flest gange - og suget næring fra - er Bjergprædikenen. Her lyder en gevaldig opsang til hvem som helst. Tingene vendes på hovedet, og Jesus gør det tydeligt, at vi ikke kun skal se på egne ønsker og behov. Budskabet vækker forargelse og er et opgør med enhver form for selvfedme … Første gang jeg stødte på Bjergprædikenen, lød den som torden, men i dag taler den direkte ind i mit liv.« [1]

 

Det har den danske lyriker og salmedigter Simon Grotian (1961-2019) sagt, og mange vil give ham ret. For Bjergprædikenen er Jesus’ største tale i evangelierne, men også den mest betydningsfulde - og omdiskuterede - tale i verdenshistorien!

 

Bjergprædikenen, som kulminerer med Fadervor, fylder kun kapitlerne 5 til 7 i Matthæusevangeliet, men rummer en perlerække af Jesus’ mest citerede og diskuterede udsagn om det kristne liv: De indledende saligprisninger, som fremhæver de sørgende, sagtmodige, retfærdighedshungrende og forfulgtes lykke; den gyldne regel om at elske sin næste som sig selv; ordene om at være verdens salt og lys, om ikke bekymre sig om tøj eller penge, om at se splinten i sin næstes øje og ignorere bjælken i sit eget og endnu flere. Bjergprædikenen er ikke mindst kendt for de såkaldte antiteser, hvor Jesus skærper budene i Det gamle Testamente til det nærmest ubegribelige:  De gamle sagde, at man ikke måtte slå ihjel eller bedrive hor. Men ifølge Bjergprædikenen må man end ikke blive vred eller kaste et lystent blik på en anden! Førhen sagde man øje for øje og tand for tand, og at man skulle elske sin næste og hade sin fjende. Men nu skal man vende den anden kind til og elske selv sine fjender!

 

Skal og kan Jesus’ radikale bud i Bjergprædikenen opfyldes af alle kristne eller kun af særlige kristne og i så fald hvordan? Eller er meningen snarere, at de skal få os til at erkende vores synd og behov for Guds nåde og barmhjertighed?

 

I vores studiekreds vil man få en grundig gennemgang af de mange forskellige fortolkninger af Bjergprædikenen i kirkens historie og nutid. Men først og fremmest vil vi læse talen sammen, og give os god tid til at inddrage de erfaringer og spørgsmål, som vi sidder med hver især.

 

På grund af corona-situationen anbefales det, at man tilmelder sig hos undertegnede i forvejen på telefon 49266885 eller e-mail trbs@km.dk. Ifølge den oprindelige mødeplan, skulle vi have mødtes i kirken på følgende torsdage kl. 16.00 – 17.30: Den 10. og 24. september, 8. og 22. oktober, 5. og 19. november samt 3. december.

 

Da smittetallene vedrørende Covid-19 begyndte at stige fra midten af september, måtte mødeplanen desværre opgives.

På grund af coronasituationen forventes bibelstudiekredsen først genoptaget torsdag den 6. maj. Sub conditione Jacobi [2]!

Herefter mødes vi (også sub conditione Jacobi):

  • torsdag den 20. maj
  • torsdag den 3. juni
  • torsdag den 17. juni

alle dage i tidsrummet kl. 16.00 - 17.30.

 

Vel mødt! Troels Bak Stensgaard 

 

Forslag til selvstudium

Hvis nogle af jer skulle have lyst til at studere Bjergprædiken lidt på egen hånd, så vedhæfter jeg også 5 små hæfter af nordmanden Carl Fredrik Aas. Disse små studiehæfter til Bjergprædikenen er efter min mening givende at læse, selv om det ikke er et selvselvstændigt værk. Carl Fredrik Aas øser især af to meget kendte engelske bibelfortolkere, John W. Stott og William Barclay. Så hvis man eventuelt har lyst til at holde appetitten skærpet og samtidig forberede sig lidt fra gang til gang , så er det måske værd at kaste et blik på dem, men kun hvis man har tid og lyst, selvfølgelig. Og hvis man blot husker, at det ikke er hele sandheden om Bjergprædikenen, men en bestemt tolkning, og heller ikke moderne historisk-kritisk bibelvidenskab. De 5 hæfter er:

 

 



[1] Interview med Simon Grotian i Kristeligt Dagblad for 19. juli 2007

[2] Sub conditione Jacobi, som de gamle altid sagde, dvs. med Jakobs forbehold. Hvilket er en from og indforstået henvisning til Jakobsbrevet 4,15, hvor apostlen advarer mod at lægge alt for vidtløftige planer: ”I skulle hellere sige: ”Hvis Herren vil, så skal vi leve og kan gøre det eller det””. 




senest redigeret: fredag 12-mar-21 13:32:11